Torsdag aften var vi ude hos Lydolphs Isbar paa strandvejen for at faa en lille is. Vi kunne dog ikke spise dem

Læg lige mærke til hvor meget Allans is løber ;)
Allan Hvam Petersen - Hverdag on juli 5th, 2008 | 3 Comments »
Jeg havde meldt mig som hårmodel til en eksamen på frisørskolen på Christianshavn, hvor man fik gratis klip og farve. Jeg havde forberedt mig på en større forandring, får jeg havde sagt ja til pandehår og alt muligt…
Men forandringen blev slet ikke så stor, jeg fik nogle lyse striber og nogle mørke striber, men tilsammen er det ca samme farve…
Herunder ses før og efter billeder:
Update: 
Idag, tirsdag skulle jeg ind og have rettet pandehåret, da det ikke helt ville som jeg ville. Herover ses det endelige resultat, og jeg fik også klippet lidt etager i resten af håret 
Mette - Hverdag on juli 3rd, 2008 | No Comments »
Siden jeg skrev sidst har jeg bestået de to kurser, som var hovedårsagen til at jeg tog i praktik, for jeg forstod ikke så meget af teorien. Derefter begyndte de 5½ uge vi havde til rådighed til at skrive bachelorprojekt.
Jeg skrev sammen med to andre piger om “Medicinsk behandling af akut/subakut osteoarthritis hos hest”, på dansk er det en slags gigt, i den tidlige fase
Vi afleverede opgaven i fredags (20/6) og forsvarede den ved mundtlig fremlæggelse i tirsdags (24/6). Der blev heldigvis kvitteret med den samme karakter til os alle 3, vi fik 10!
Vi fejrede resultatet, afslutningen og sommerferien med en lille sammenkomst om nogle Buggi burgere tirsdag aften, og nu er der sommerferie. Det er det samme som arbejdsferie tror jeg, for allerede idag starter jeg (igen) i tivoli - som forlystelseskontrollør, hvor jeg skal være ferieafløser til og med uge 30.
Så bliver der måske tid til en afbudsrejse i uge 31, lidt afslapning i uge 32, og derefter står den på rustur og studiestart på kandidaten!
God regnvejrssommer til alle! 
Mette - Universitetet on juni 26th, 2008 | 2 Comments »
Sidste torsdag fik jeg Påskeferie fra studiet, og de 4 hverdage (fredag+man-onsdag) blev brugt på Hammel Dyrehospital hos Dyrlægegruppen Frijsenborg.
I Hammel gør de mest i heste og smådyr, hvor hestedyrlægerne kører ud til en del besøg, men også har nogle heste indlagt på hospitalet eller at hestene bare kommer dertil for nemhedens/sikkerhedens skyld i forbindelse med undersøgelse. Smådyrsdyrlægerne har mange konsultationer både morgen og eftermiddag - derimellem udføres så operationerne på de indlagte dyr. En indlæggelse er som regel kun den ene dag hvor de skal opereres eller bare have renset tænder - til den slags skal de nemlig også i fuld narkose.
Jeg havde nogle super hyggelige dage, og vil rigtig gerne bruge noget af min ferie på praktik en anden gang! Det er en stor appetitvækker til at sætte sig med bøgerne bagefter - jeg var bare alt for træt efter sådan nogle 9-10-timers dage til at jeg fik læst noget om aftenen.
Den sidste patient i onsdags var en hest med dårligt øje, og jeg var ret imponeret over den måde et “øjekateter” blev lagt, så jeg tog et billede:
Øjekateter
Hesten stod og var bedøvet og lokalbedøvet. Dyrlægen tog en stor nål en en plastikslange i enden og løftede ud i øjenlåget og stak så indefra og ud gennem øjenlåget. så kunne han trække hele slangen gennem hullet og for enden af slangen var der noget som minder mest af alt om en tallerken-lift, så slangen ikke kan komme helt gennem hullet.
Herefter fæstnedes slangen til huden med små sting og fikseredes med en slags tape. Den lange slange blev så ført op mellem ørene og bundet fast i manen, og i denne ende kan man så indføre den væske som øjet skal skylles med flere gange om dagen indtil det bliver bedre.
Mette - Hverdag, Universitetet on marts 21st, 2008 | No Comments »
Nu er det ved at være lidt tid siden at der er sket noget her på bloggen, men det er nu ikke fordi der ingenting sker i vores liv - måske tværtimod.
I julegave fik Allan sådan en borehammer, så han kunne komme til at bore nogle huller. Da vi bor i betonbyggeri kunne intet mindre end en borehammer gøre det.
Der gik så et par måneder, før den blev taget i brug, men så blev der også boret hele 5 huller til en enkelt lille hylde vi skulle have sat op
Der bores
Næsten færdig
Mette - Hverdag on marts 21st, 2008 | 1 Comment »
Puha…benene er lidt trætte. Men det var lidt værre sidste søndag.
Det skyldes nok at jeg har været ude at løbe med Spartas søndagstræning og har løbet 15 km begge gange indtil videre. Men næste søndag er turen på 18 km, og derefter bliver turene længere og længere op mod Glitnir Copenhagen Marathon 2008 søndag den 18. maj kl 9.30.
Sidste søndag løb jeg med på det langsomste hold (6min 30sek pr. km), og det var fint nok, men synes alligevel at man skulle passe på ikke at komme til at overhale fartholderne i front, så i dag valgte jeg det næstsidste hold (6min pr km) og det passede meget fint til mit tempo
Jeg var ved at have lidt ondt i knæene under og efter mine kortere løbeture, så jeg købte nye løbesko i fredags, og de er super fine at løbe i
Jeg fik også penge til fødselsdag og Jul til et pulsur, og det er blevet bestilt - den slags der både kan måle puls, hastighed og distance! Den hedder Garmin Forerunner 305 men er desværre i restordre hos Marathon Sport. Idag til træning fik vi også at vide at fra næste gang, hvor vi skal til at løbe længere er det bedst at have væske med, for Sparta har kun depoter efter de første 4 km og samme sted på hjemvejen. Og så må jeg jo hellere anskaffe mig sådan et smart bælte…
Så er jeg også ved at have alt udstyret i orden, og så må jeg bare se om benene og kroppen i det hele taget kan holde til udfordringen i det lange løb (bogstaveligt talt)!
Mette - Træning on januar 13th, 2008 | 6 Comments »
…var lidt hård. Fredag holdte jeg fødselsdagsfest sammen med Heidie her på Svanevej, vi var desværre ikke så mange, men det var super hyggeligt! Se billeder
Lørdag stod den på lidt oprydning, burger, hjalp Heidie med at få en kæmpe bordplade op i lejligheden og så klargøring på skolen til årets største fest med tv2!!! Allan har vist nogle videoer, måske de kommer herind en dag?
Det var i hvert fald stort - de knap 1000 mennesker gav den fuld gas under koncerten og de sidste smed vi ud kl 04, og efter en effektiv oprydning lå jeg i min seng ca kl 07.
Og nu er der kun 2 skoledage tilbage inden jul - wee!
Mette - Hverdag, Universitetet on december 17th, 2007 | 2 Comments »
Så er jeg færdig med at spille travian, her er lidt stats over hvordan det gik, samt et par screenshots:
- 35 Byer
- Over 26k population
- Bedste rank: 314
- Alliance rank: 6


Allan Hvam Petersen - Hverdag on november 15th, 2007 | 2 Comments »
Så er endnu en blok overstået, denne gang med 4 fag og 4 eksaminer, den ene med en grupperrapport og 3 med skriftlige eksaminer, hvoraf to lå i torsdags og den sidste lange lørdag efter. JA vi har hele tiden eksaminer om lørdagen… *suk* Og så skal man også lige vente nogle uger på at få svarene.
Men idag skal jeg en tur til Lemvig. Jeg skal i en uges “dag og nat-praktik” hos Dyrlægegruppen Vestjylland, og hele turen er sponsoreret af Intervet. Det skal nok blive sjovt at komme ud og opleve hvilken verden der venter, når man engang får sin autorisation
Og så er det jo altid skønt at se nogle jyske marker
Og om en uge starter næste blok, og så skal vi snart til noget af det “sjove” hvor vi skal have nogle øvelser med håndtering af dyrene 
Mette - Hverdag, Universitetet on november 4th, 2007 | 3 Comments »